Rejsebrev 1 <--

Rejsebrev nr. 2:
Lübeck, lørdag den 4. august.

Det hjalp på vejret, at vi kom ind i august. Nu er der ikke kulingsvarsler længere, men endda løfter om sol og måske temperaturer over 20 grader. Vindens foretrukne retning er dog stadig imod. Fra Warnemünde krydsede vi vestpå langs kysten. Et marsvin viste sin ryg over bølgerne. Efterhånden døde vinden næsten ud og vi kunne for motor sejle direkte ind i Wismarbugten langs næsten-halvøerne Wustrow og Poel. På Poel gik vi ind i den lille havn Timmendorf, som er et lille fiskerleje med en aktiv fiskeflåde, der landede rødspætter i mængder, men dog ikke større end, at de blev transporteret i land med en trillebør.

Litorina i Wismar Kysterne her er skiftevis sandstrand og stejle lerskrænter. Poel er en rund ø med med en fjord som et lagkagestykke ind til midten. Derinde ligger hovedbyen, som også har en havn, men vi valgte at cykle derind. En fin tur ad østtyske biveje, som består af betonbelægning i to hjulspor. Ved byens borgruin var de ved at foreberede den årlige svenskerfest. Området er meget stolt af sin fortid som svenskejet fra 1648 til 1803. I Wismar, som vi sejlede til senere på dagen, så vi T-shirts med Südschweden. For motor mod vinden gik det ind mod Wismar gennem store havneområder. Vi lagde til ved en nyetableret Wasserwanderrastplatz. Der var masser af ledige pladser og fine faciliteter, men man lå som nabo til et skib, der lossede jernskrot. Det var nu ganske interessant at følge. Tre kraner arbejdede natten lang uden at blive færdige med at tømme skibet.

Fra havnen kunne man gå lige op til Sct. Nicolaikirche, den eneste af byens tre katedraler, som overlevede krigen. De to andre er først nu ved at blive genopført. Wismar er en smuk by med gavlhuse og brostensbelagte gader. Stemningen blev yderligere understreget af et par heste tøjret ved kirken. Vi fandt et sted at drikke en øl og skrive postkort. Det har Martin planlagt at gøre i Wismar, lige siden turen var på tegnebrædtet. Byen er dog ikke så stor. Efter en eftermiddag rundt i centrum var det meste såmænd set.

Lübeck er kendt for marcipan!Næste dag var vinden igen imod ud af løbet fra Wismar. Det blæste endog temmelig friskt imod, så vi måtte igen rebe sejl, da vi fortsatte vestpå. Fra Travemünde gik vi 12 sømil op ad floden, hvor vi mødte de store tyske flodpramme. Trave er knyttet sammen med hele kanalsystemet i Tyskland. Lige inden den første bro er der lavet lystbådpladser i Hansahafen, den historiske havn. Her ligger vi med hele Lübeck inden for rækkevidde. Lørdag var afsat til overliggerdag med museumsbesøg. Sigrid mente, vi også skulle shoppe i tøjbutikker. I de smukke gamle saltmagasiner ved Holsten Tor er der et stormagasin, som kunne tilfredsstille hende. Martin og Arvid blev udenfor og fotograferede den flotte facade. Mette fik til gengæld hevet familien med i Thomas Mann-museet i Buddenbrockhaus med en meget litterær udstilling om hele slægten Mann. Det interesserede ikke rigtig andre end hende.

Lübeck har været turens overskrift, så nu er vi ved målet. Vi kan heller ikke komme længere sydpå med masten stående. Børnene har dog endnu et stort mål, som de ser frem til : forlystelsesparken Hansapark, som vi vil besøge fra den næste havn, der bliver Neustadt.

-> Rejsebrev 3