Sejltur gennem Blekinges skærgård
- juli 2009

Blekinge skærgård ligger umiddelbart tættere på for københavnere end Bohuslen på den svenske vestkyst. To gode lange dagsetaper bringer en deropad, så man på 48 timer kan være på Hanö, efter at have været behørigt i havn for overnatning. En god sydvestenvind kan blæse én syd om Sverige i god fart, selv om det også bliver en tur i høje bølger.
At komme tilbage er straks sværere. Samme sydvestenvind giver en hård tur mod store bølger. Vi afsatte en hel uge til at komme hjemad, så vi kunne afvente dage med næsten vindstille. Det blev undertiden til motorgang, men til gengæld nogle rolige etaper med læsning og solbadning på fordækket.

Vi havde aldrig tidligere været i Blekinge med båden, men havde forberedt os godt ved at købe beskrivelser over naturhavne og anløbssteder fra www.privatkonsult.com. Vort første anløb blev Tärnö, en større ø med en god beskyttet bugt med flere mulige anløbssteder.Vi var ikke helt klar over hvilken anløbsbro på søkortet, vi var på vej mod og var derfor ikke opmærksom på en grund, som de lokale svenskere heldigvis advarede os om med råb og fagter inde fra de fortøjede både. Det gælder om at respektere alle afmærkninger, også de, der er privat opsat og derfor ikke findes i søkortet. I nævnte tilfælde en nordkost tæt ved anløbsbroen, som dog efter vores mening snarere burde have været en vestkost.

Tärnö er en ø, der nu kun er sommerbeboet. Den har ingen biler og faktisk ikke engang veje. Næste stop, Tjärö, har kun et vandrerhjem på øen og derfor i endnu mindre grad veje. Så på trods af, at vi var steder med god service, såsom bad og iskiosk, havde ikke set en bil i dagevis. Det var virkelig den skærgårdsoplevelse, vi var sejlet efter. Desværre blæste der en frisk vind til kuling de fleste dage, så det var ikke vejr til at sejle rundt mellem skærene og finde øde ankervige. På Tärnö kunne vi ligge i hovedvigen ved Maren ved en nybygget bro, hvor der tidligere kun har været klippe at ligge ved, så her kunne vi ligge godt og trygt trods bygevejr.

Da der endelig kom en dag med sol og vindstille, brugte vi den til at følge hele skærgårdskysten ad det indre løb for at komme ind i Karlskronas beskyttede farvand. Her kunne vi sejle rundt med korte dagsetaper og uden at bekymre os alt for meget om vindstyrken. Vi afprøvede både Dragsö Havn på byens vestside og Tallebryggan på østsiden ved centrum. Dragsö ligger smukt ved et fritidsområde med både badestrand, camping og kolonihaver, men med 3 km cykeltur til centrum. Tallebryggan giver mere langtursfornemmelse, da den gæstes af de store tyske og hollandske både. Den er et godt udgangspunkt for at bruge et par dage i Karlskrona. Især Marinemuseet bør ses af søulke. Det gav os ny viden om kamporden for søslag i 1700-tallet, hvor linieskibene pænt sejlede forbi hinanden på en lang linie. Så må man finde sig i, at det er Danmark, der beskrives som fjenden, som børnene skal prøve at skyde i sænk med en kanon.

Karlskrona er stadig flådestation, men skærgården har heldigvis ikke længere afspærrede områder. Indsejlingen fra det åbne hav mellem de forskellige øer er dog stadig kunstigt begrænset, så fjenden ikke skulle kunne finde ind uden søkort. Vi var et besøg ude ved hovedindsejlingen, hvor Drottningskär er et nu nedlagt fort, der bevogter vestsiden. Der ligger en lille hyggelig havn lige ved. Man kan gå en fin tur på en smuk ø, dog med biler, men uden broforbindelse, og besøge fortet, som er ved at blive restaureret til sin oprindelige skikkelse. Her er udstilling om de moderne tiders flådeforsvar med kanonstillinger ude blandt skærene.
Vi var et vend inde i sundet mellem Knösö og Säljö, der er smalt og dybt og udvider sig til et bassin inderst. Her kunne man ligge ved klippen under alle vejrforhold. Vi kom der dog desværre om morgenen, og skulle nå længere den dag, så vi fik ikke prøvet det i praksis.

Vores færd fortsatte helt ud til de østligste øer, hvor vandet skærer sig dybt ind i landet. Efter Möcklöbroen bliver vanddybden lavere og man sejler mellem kornmarker i trange løb. Man kan søge ud på åbent hav igen gennem Gåsfjärden og passere den klippe som en russisk u-båd strandede på i 1981. Her er nu opsat et skilt med ”U-både ingen adgang”. Inden vi kom så langt, overnattede vi dog i Torhamn, en sikker havn troede vi, men for den stadig fremherskende sydvestenvind lå den åben for bølgerne på gæstepladserne, der ligger lige inden for havneindløbet.

Hjemturen indledtes med et godt langt søstræk fra Utklippan til Simrishamn. Med god planlægning udfra femdøgnsprognoser er det muligt at finde de dage, hvor den slags kan lade sig gøre. I Simrishamn stoppede vi kun kort, til gengæld lå vi nogle dage senere i Ystad og ventede på pause i vestenvinden. Begge disse byer har gode havne, et charmerende gammelt centrum og gode offentlige trafikforbindelser, så de er velegnede til overliggerdage, som planlægges udfra vejrudsigten. I Ystad nød vi, at der er fælles sauna mellem herre- og damebadet, så man kan møde andre sejlerpar. Intet sted taler man så godt som i en sauna.

På to ugers sejlerferie til Blekinge nåede vi at få 9 dage blandt klipper, inklusive 1 dag på Bornholm.