Kykladerne, Saroniske Bugt og Athen
Storfamilieferie til søs - midsommer 2023

Forventningerne var enorme. Så meget, at man var helt bange for en skuffelse, fordi de var umulige at indfri. Tænk, at det var lykkedes at få alle kalendere til at gå op, så både Sigrid & Daniel, Arvid & Monica og Mette & Martin var blevet enige om et fælles tidsrum at tage afsted. Og så på noget så hyggeligt og familiefælles som en uge på en sejlbåd i det græske øhav. Hvis den tur blev vellykket kunne den kun blive hele årets største højdepunkt.

Vi købte flybilletter til Athen hver for sig og rejste derfor derned på lidt forskellige tidspunkter, men vi fandt hinanden sidst på lørdag eftermiddag i Marina Alimos lidt syd for Athen, som er et stort center for bådudlejning. Båden fandt vi også, ud fra de lidt utydelige tilsendte instrukser, og efter ret kort ventetid kom vi i gang med instruktionen i bådens udstyr og dets betjening. Den slags er altid en ret overvældende mængde information på meget kort tid, så det er godt at være mange ører til stede til at lytte fokuseret, så de fleste ting bliver husket. Og så skulle der naturligvis skrives under på en hel masse, men alt i alt var de administrative armbøjninger til at leve med.

Sigrid & Daniel var ankommet først og havde lokaliseret det nærmeste supermarked, så de og Arvid & Monica drog på indkøb og vendte tilbage med en propfuld indkøbsvogn og adskillige fyldte tasker og rygsække. Vi var jo ikke sikre på, hvad der ville være af indkøbsmuligheder ude på øerne. Det skulle nu vise sig at være et ikke-problem.

Det var ved at være ud på aftenen da vi slap fortøjningerne, men selv om vi havde lov at overnatte på stedet, så ville vi afsted straks, for at have taget hul på turen. Sidst i juni er det jo lyst længe. Motorbetjening, sejlsætning, selvstyrer m.m. krævede lige lidt erfaringsskabelse, men vi havde snart kursen sydpå, og efter en god times tid kastede vi anker i en bugt. Først havnede vi med siden til bølgerne og båden rullede meget. Siden ankrede vi om i læ bag en lille klippeø. Båden gyngede dog stadig meget, og Monica, som aldrig havde sovet på en båd før, var lidt bange for om det altid var sådan at ligge for anker. Det er det dog ikke; vi fik en fantastisk aften i cockpittet, 25 grader hele natten, og morgenen gryede helt vindstille. En rask dukkert før morgenmaden, og ferien havde fået den bedste start, vi kunne drømme om.

Turen videre sydpå måtte i første omgang ske for motor, helt ned til sydspidsen af Atticahalvøen, markeret af Poseidontemplet på klippetoppen om bagbord. Efterhånden kom der heldigvis noget vind så vi kunne sejle rigtigt over mod vort første mål, øen Kea, den første af Kykladerne.

I en stor bugt valgte vi at lægge til i Vourkarion, hvor vi, typisk for Grækenland, kunne fortøje lige ud for en taverna på havnepromenaden. Sådan ligger man uhyre centralt, og ofte til en meget beskeden havneafgift, da de lokale satser på, at sejlerturisterne til gengæld køber noget på tavernaerne. En forventning, vi også bidrog til at indfri. Faktisk kom vi kun til at betale noget, fordi vi var lidt sent afsted og det var kun en lille sum.

Den næste kyklade sydover var Kithnos, men inden vi sejlede dertil valgte vi et frokoststop i en ankerbugt sydligere på Kea, hvor snorkeludstyret kom i brug. Det var således først om eftermiddagen, vi satte kurs mod Kithnos, og da havde vinden taget ganske meget til; faktisk så meget at vi rebede sejlene. Rigtig god sejlads, omend båden godt måtte have haft knapt så slidte sejl. Vi lagde os ind i bugten Fikiadha som er et kendt motiv fra mange turistbrochurer, fordi et lille klippeskær på spektakulær vis er forbundet til selve Kithnos via en smal sandtange med azurblåt vand på begge sider. Det var lidt vanskeligt at finde et sted med læ for den kraftige vind, men efter et par forsøg fandt vi et godt sted at kaste ankeret. Udfordringen er jo også, at man langt fra har en sådan bugt for sig selv, så de bedste steder er allerede fyldt med andre både, som man jo skal holde forsvarlig afstand til. Og: Når man har gjort det, lægger den næste båd sig alligevel imellem. Her var tiden inde til at søsætte gummibåden for i hold at tage ind på sandtangen og se på klippeskæret, som har en lille kirke på toppen.

Dagen efter blæste det endnu mere. De dele af familien, der ikke synes en frisk sejltur er feriens højdepunkt, fik lov at bestemme at vi blot sejlede til den anden ende af samme bugt og anløb Merichas. Dagen blev brugt på en lang travetur på Kithnos. Vi synes, det er en vigtig del af en sejlerferie af og til at forlade båden og gå på en længere opdagelse i land. Vi nåede ad små uvejsomme og spindelvævsbefængte bjergstier op til landsbyen Dryopis.

Så artede vejret sig til gengæld fint til en stor havkrydsning dagen efter. Vi forlod Kykladerne og satte kursen vestpå over til Peleponnes; en hel dag på åbent hav. Af og til med vind til at sejle, af og til kun for motor. Sidst på eftermiddagen ankrede vi i bugten Spathi, og fik atter en hyggelig aften med brug af både snorkeludstyr og gummibåd. Denne bugt havde vi til gengæld næsten for os selv, da det blot er et sted man overnatter undervejs.

Byen Poros ligger på øen af samme navn i den Saroniske bugt nord for Peleponnes. Byen er meget smuk og ligger pittoresk ud til en meget smal passage, som vi gerne ville opleve, og var dermed et godt formiddagsstop for byvandring og indtagelse af frokost på den taverna, vi havde fortøjet ved. Det blev lidt for spændende, da en båd med uerfaren besætning kom til med sit anker at fiske flere andre bådes ankerkæder op, så vi fik lidt travlt med at komme afsted inden vort anker også blev en del af problemet.

Vi fortsatte op til Aegina, den største ø i den Saroniske Bugt, og efter endnu en nat for anker anløb vi øens hovedby af samme navn for at se på ruiner af et Apollontempel.

Så var vor uge ved at være gået, og vi skulle nå tilbage til Marina Alimos senest fredag kl. 17, for registrering, tjek af skader, papirudfyldelse samt tankning. Vi kunne dog blive på båden til lørdag morgen, så vi fik en sidste nat ombord.

Sigrid havde bestilt en Airb’nB lejlighed i Athen, som vi nåede frem til efter ca 1 times tur med sporvognen. En meget fin lejlighed med stor tagterrasse med udsigt direkte over på Akropolis. Den blev vor base for 4 dages storbyferie, hvor vi fik oplevet alt det, man skal i Athen. Arvid, Sigrid, Daniel og Martin kom også ud til et dykkercenter og fik et dyk med iltflasker på et fint sted med klart vand og masser af fisk og klipper. Hele ferien blev traditionelt sluttet af med en stor sidsteaftensmiddag, som fandt sted på en restaurant lige neden for Akropolis.

Forventningerne til denne ferie var tårnhøje. Og de blev ikke blot opfyldt; de blev overgået!!

GPS-sporet af hele turen (klik på billedet for at vise på Google Earth)

Se filmen