Anlægshistorie
Flakfortet blev anlagt i 1910-1914 som led i Københavns forsvar.
Efter at København var vokset ud over voldene ønskede man en ny befæstningsring. Københavns bombardement i 1807 havde skræmt danskerne, så man ønskede et forsvar der kunne hindre kanoner at komme på skudhold, hverken fra land- eller søsiden. I 1884 besluttede Estrups højreregering at investere i en landbefæstning, Vestvolden, og en søbefæstning, med fort ved kysten Kastrup og Charlottenlund Fort og kunstige øer som fort til søs, i første omgang Trekroner, Middelgrund og Prøvesten Fort. For de der kender kystfortene, kan I se at de tydeligt er i familie med Flakfortet.
Det var der dog ikke tænkt på endnu.
Trekroner fort ligger helt inde ved havnen og bevogter indsejlingen mellem Amager og Sjælland. Allerede i 1700-tallet byggede man i flere omgange et fort der, men det forfaldt igen. I 1884 moderniseredes Trekroner til et holdbart fort og samtidig byggedes det store Middelgrundsfort. Et mindre fort, Prøvesten, fandtes siden 1859. Prøvestenen blev opslugt af benzinøen i 20’erne. Københavns Havn blev kraftigt udvidet med Refshaleøen og Frihavnen i 1894. Måske var det disse udvidelser, der førte til ønsket om yderligere udvidelse af søforsvaret, som blev vedtaget i 1909. Nu blev Flakfortet anlagt langt til søs. Det var dengang verdens største kunstige ø. Man byggede den ydre mole og kunne indenfor den fylde øen op. Samtidig blev der anlagt to batterier på Saltholm og et ved Kongelunden og Dragør fort kom til. De gjorde gavn til at bevogte neutraliteten under 1. verdenskrig.

Militærhistorie
Flakfortet er et fremskudt forsvar af Københavns Havn. Dets væsentligste mission har været at kunne overskue Øresund og have kanoner, der kunne tage kampen op mod en invaderende flåde. På øens højeste punkter i begge ender kan vi se det runde kanonfæste, hvorfra en kanon kunne sigte på skibe, der nærmer sig. Her fra midten er der adgang til den centrale gang, som må have været livsnerven i soldaternes adgang til kanontårnene i en krisesituation.
Den 9.april 1940 blev der åbnet ild fra Flakfortet mod 6 tyske luftfartøjer og tyskerne overtog faktisk først fortet den 16 april. Derefter var tyskerne her under hele besættelsen og det siges at en tysk soldat, Herman, blev glemt ved befrielsen og stadig spøger.
Der var plads til op til 550 mand på Flakfortet. Op igennem tiden har det skiftet om det var hæren eller søværnet, der bemandede søbefæstningen. Flakfortet og Middelgrunden har endt deres militære karriere med at være raketbatteri. Flakfortet blev forladt i 1969, Middelgrunden først i 1984.

Øen var allerede fra anlægget i 1910 forsynet med elektricitet og altså topmoderne. Forsyningen kom fra et landkabel, men fortet skulle selvfølgelig også kunne klare sig selv i en nødsituation. Derfor var der installeret to motorer med strømgeneratorer, fire to- cylindrede B&W dieselmotorer fra 1910. B&W indgik i 1898 samarbejde med Rudolf Diesel og byggede i 1912 det første dieselmotorskib. Så Flakfortets motorer var pionerer indenfor dieselmotorer. Disse motorer har stået på fortet hele tiden, selv om de for længst var afløst at nyere motorer, men blev så opdaget af motorentusiaster, som så et klenodie i disse enorme motorer. En af vore sejlervenner, som selv er motormand på B&W taler lyrisk om at han var henne og se til motorerne når han var herovre.
Dansk Motor og Maskinsamling har for nogen år siden fået lov at fjerne dem og de er nu restaureret og kørende på museet i Jylland.
Vover man sig ned i gangene finder man flere af den slags minder fra fortiden. Skilte med påbud til soldaterne og underlige rustne konstruktioner, som man spekulerer på hvad formålet har været med.


Natur og geografi
Flakfortets navn kommer af at det er anlagt på Saltholm Flak, et stort lavvandet område nord for Saltholm. Her er knap 5 meter vand. Øresund har faktisk en lavvandet tærskel hele vejen over sundet på dette sted fra Amager via Saltholm ned mod Falsterbo. Med kun et smalt sejlløb på hver side af Saltholm. Selv om vi som sejlere synes her går rigeligt tung skibstrafik er det faktisk ikke gennemsejlingsdybde til de største, som går gennem Storebælt.

Saltholm består af kalk med et tyndt lag jord over. Der er ekstremt lavvandet langt ud fra Saltholms kyst, så det er ikke et sejlerudflugtsmål. Saltholms bebyggelse ligger i Nordenden, længere mod syd bliver øen vådere og er ofte helt oversvømmet ved stormvejr. Der er 3 gårde og der bor stadig 4-5 fastboende derovre. Om sommeren er der yderligere ca. 10 sommergæster. Der er nogle få sommerhuse opført af gamle Amagerfamilier med særlige relationer til øen.

Saltholm blev fredet i 1983 og i 1992 blev vandområdet udenom inkluderet i fredningen. Længst mod syd er der et sælbestand og her er totalt adgangforbud.
De store lavvandede områder er vigtige fødeområder for fugle, både de trækkende og de ynglende søfugle. Tidligere lå Europas største ynglekoloni for ederfugl. På Saltholm, med op til 15.000 fugle om foråret. Men byggeriet af Øresundsbroen har ødelagt mange af de muslingebanker ederfuglene var afhængige af, og bestanden er nu næsten halveret til 4000 par. Som sejler ser man ofte edderfugle i forsommerne der flyver i små flokke lavt hen over vandet.
Saltholm slap for selv at få Øresundsbroen hen over sig og Peberholm, som tjener det formål kan jo siges at være en pendant til Flakfortet, en kunstig ø på den sydlige ende af Saltholm Flak.
En anden fugl vi ofte ser, er skarven. Den var udryddet i Danmark, men kom tilbage efter 2. verdenskrig. I 1950 var der to kolonier, nu er det omtrent den fugl vi ser mest og man har lempet på fredningen fordi bestanden har nået et mætningspunkt. Skarven er karakteristisk når den sidder på en pæl og tørrer sine vinger, da fjerdragten ikke er helt vandafvisende. Den dykker ellers flot og ses ofte kommer op med en stor fisk som den sluger med nakken tilbage.
Knopsvanerne har en tilsvarende historie af at have været næsten udryddet i 20’erne og genetableret sig for fuld styrke efter en fredning. For svanen er Saltholm en vigtig fældeplads for ungfuglene, der her i fred kan skifte ham til smukke hvide svaner.

Ved Sailors Corner
Flakfortet blev forladt af militæret i 1969 og lå øde hen til 1975.
I den tid var der meget der forfaldt og stenfiskere stjal stenene fra molerne, så Flakfortet var truet. Men lystsejlerne kunne se muligheden i et godt udflugtsmål tæt på København og fik rejst penge til at udbedre molen og plante 3600 vilde roser på øen.
Foreningen OFOF, Organiserede Fritidsejlere Omkring Flakfortet, varetager stadig sejlkubbernes interesser i fortet. Mange sejlere køber hvert år årsmærke hertil og har mange gode stunder her i Sailors Corner, hvor der grilles og drikkes molebajere.
Den sejlklub vi er medlem af Kastrup Tursejler Forening har to årlige kapsejladser med mål på Flakfortet og en årlig børenudflugt. Vi køber ikke årsmærket herover til, men vi er her typisk to-tre gange om året. Det er et oplagt udflugtsmål, når man skal have gæster med på en endagstur.

Flakfortet har haft en omskiftelig historie, da det er dyrt i vedligehold med sådan en ø og alle dens betonkonstruktioner. Midt i 90’erne blev igen skudt mange fondsmidler i renovering, da sejlklubberne og andre foreninger overtog ejerskabet via et andelsselskab. Der blev indrettet lejrskole, så Fortet ikke kun skulle forbeholdes sejlere, men det gik ikke. I 2001 blev øen solgt til et svensk ejendomsselskab. De har renoveret meget: for første gang er der ferskvand og ikke kun en saltvandshane på toilettet og hovedgangen i bygningen langs kajen er malet hvid og indbydende. Den livsfarlige legeplads er blevet til noget man tør sende sine børn op på.

Flakfortet lever nu af endagsturister på f.eks. firmaudflugt, skattejagter i de stadig spændende og faldefærdige gange. Der er dog også mulighed for overnatning herovre i militærforlægning med køjesenge. September er højsæson, ikke juli som ellers har mere pålideligt sejlervejr.
Sejlerne, som ellers føler meget for øen, er nemlig også temmelig selvkørende, så de lægger nok så mange penge. Vi køber måske en is, men selv øllerne har vi med hjemmefra.