Den 3. juni 2006 genså 14 tidligere elever, som havde gået på Nørlem Skole fra 1972 til 1979, hinanden for første gang i mange år. Mange havde ikke set hinanden siden niende (for enkelte endda syvende) klasse, så det var lidt spændende, hvor mange man kunne genkende som voksne 25 år efter.
Forud var gået det meste af et år med genskabelse af tabte kontakter samt almindelig organisering af gensynsarrangementet.
Niels havde fået idéen, Martin koordineret tilmeldingerne, Lili sørget for husningen på forældrenes gård Sdr. Raundahl og Janne S, som jævnligt er engageret i et dinérs transportable firma, stod for maden.
Da dagen oprandt ankom modtog Lili således Martin, Finn, Janne B (tidligere C hhv. K), Kirstin, Anette, Alis, Janne S, Christian H, Mickael, Flemming, Niels, Claus og Jesper A på Sdr. Raundahl. Mange var let genkendelige, men der var også nogle, der måtte kigges nærmere på for at gætte hvem det var.
Snakken kom hurtigt i gang. Det føltes slet ikke, hvor længe vi ikke havde set hinanden. Det kunne ligeså godt kun have været et par uger siden. Bortset altså fra, at der var meget mere at fortælle om.
Der blev snakket mens der blev konsumeret et par velkomstøl på gårdspladsen.
Der blev snakket mens vi sad omkring kaffebordet, dækket op med en buffet af de hjemmebagte kager, flere havde medbragt.
Der blev snakket mens vi travede en tur over markerne ned til kysten.
Der blev snakket under indtagelsen af den fornemme middag, Janne S havde sørget for.
Snakken blev dog kortvarigt afbrudt under afsyngningen af den fine festsang, Janne B havde forfattet til lejligheden. Men de sange, der iøvrigt var blevet kopieret, nåede vi aldrig frem til, og den planlagte musik og dans blev heller ikke aktuel.
Der blev båret nyt ved til snakken, da Niels arrangerede en "bordet-rundt-siden sidst" ud på aftenen. Efterhånden fik alle fortalt, HVEM de deler deres liv med i dag, HVAD de laver, HVOR de bor, HVORNÅR milepælene i deres liv er indtruffet, HVORDAN deres liv iøvrigt har formet sig, samt tildels HVORFOR.
Derudover blev der snakket en hel del om sofaborde, magiske treenigheder og what ever....
Hen ad totiden om natten kom nogen i tanker om, at der forresten også var natmad. Den blev hurtigt sat på bordet, selv om ingen vist var gammelsultne efter den overdådige isparfait, og så var festens afslutning udskudt lidt endnu.
Omkring firetiden tog det dog ende. De, der kunne, kørte og tog de, der ikke kunne, med. Een blev overtalt til ikke at bruge bilnøglen lige med det samme, og måtte derfor tage nogle timers søvn i Raundahls gæsteværelse i selskab med een, der ikke havde fået slået sit telt op før det var for mørkt til at finde pløkkerne. Og nogle endte med at sidde i en bil og snakke videre til henad syvtiden om morgenen.