Jeg havde længe drømt om at gå fra København til Göteborg. At gå en langidstancevandring er et spændende projekt. Ikke kun for den fysiske udfordring, men også den planlægningsmæssige. I Europa, hvor vi ikke har så gode veletablerede, velskiltede langdistanceruter, bliver det et spørgsmål om at planlægge en god rute, der giver vandreoplevelser og muligheder for overnatning og proviantering.

At gå fra København til Göteborg er et projekt, hvor jeg kan starte fra min egen gadedør på Amager og på en måneds tid være i mål. Men på en eller anden måde kom den måned, hvor jeg kunne prioritere dette projekt bare aldrig. Så på et tidspunkt besluttede jeg og min mand, at vi kunne gå til Göteborg lidt af gangen. De sidste mange år har vi nu haft en tradition for hvert år omkring 1. maj at gå en bid af vejen.

I mål i Göteborg

Efter 10 år er projektet nu afsluttet. Vi har haft 21 dagsetaper, hvoraf nogle har været halve, så var vi gået i et stræk, havde det måske ikke taget en hel måned, som jeg forudså inden vi gik i gang. Men havde vi gjort det på en gang, havde det været en helt anden oplevelse, som ville have krævet en anden planlægning af mad og nok også hviledage, hvor man kunne vaske eller tørre ting og give kroppen ro.

Vi er lidt triste over at være i mål. At have Göteborgvandringen som et fast indslag i vores maj måned gennem så mange år, har været en udsøgt fornøjelse. Vi har lagt stor vægt på at komme tilbage og fortsætte, hvor vi slap sidste år, så det er blevet en sammenhængende tur og så man hele året har vidst at lige her kommer jeg tilbage til. Og når vi hvert år har taget toget frem og tilbage til vandringen, har vi genset stationer og steder, vi har passeret tidligere år og talt om tidligere etaper. Så vi har oplevet det som en samlet vandring, men hvert år har også sine karakteristika. 2017 var første år med det nye telt, 2018 var det så varmt osv.

De svenske vandringsleder giver en rute at følge, men særlig Hallandsleden går så langt inde i landet, at det er besværligt at komme til offentlig transport. Vi vil gerne gå fra togstation til togstation, fordi vi jo skal hjem igen efter få dages vandring. Derfor har meget af vejen været en øvelse i at finde en egnet vandrerute selv. Dermed bliver det også en øvelse i at finde egnede teltpladser i det landskab vi går igennem. Med den svenske allemandsret er det tilladt at slå telt op i alle ”udmarker”, men det er ikke helt let at finde et egnet sted i et landsbrugslandskab. Efterhånden er vi blevet bedre til at aflæse mulighederne på kortet og vi har erfaret, at de lokale gerne fylder en vandpose for os. Om det indebærer, at de også tænker over at vi slår lejr nær ved deres hus, ved jeg ikke. Vi har endnu ikke ligget et sted, hvor vi følte vi skulle spørge om lov.

Med et godt kort er det ikke så svært at finde småveje, som er hyggelige at gå på. De skal bare ikke være for lange og lige.
En del af turen kommer til at gå på småveje, men det har vi konstateret slet ikke er så kedeligt som det lyder, bare der ikke er for trafikeret. Derfor er det alligevel rart når man kan følge en led, hvor kyndige mennesker har planlagt ruten og sørget for vejrly som etapemål. Vi må dog også erkende, at leden ikke altid er lagt af den mest inspirerende rute og etapemålene ikke altid passer til vores behov, så selv på leden foretager vi en god del af planlægningen selv. Og selv leden går ofte på veje, også steder hvor vi på kortet kan finde bedre alternativer.

Udstyret på turene er alt til en telttur og alt proviant, så det bliver også en test af madplaner og udstyr inden årets andre vandreplaner. Vi har fundet det uundværligt at medbringe Terrängkartan i 1.50:000 (fra 2019 har kortserien skiftet navn til "Sverigesserien Topo50"). En app kunne måske gøre samme fyldest, men ordentlig kortmateriale er under alle omstændigheder essentielt for en god tur.

Velkommen med på turen mod Göteborg i det blomstrende forår.

Beretningen starter her: -> Danske etaper