Guld-romkugler

Serveret for Amacantus og Broccoli 14. april 2011.

Komponeret ud fra en tanke om, at romkugler laves af bageriaffald - og har man ikke sådant må man selv skabe det.

1 mazarintærte
1 marcipanroulade
1 citronhalvmåne
1½ dl rom
200g æblemos
100g appelsinmarmelade
100g hindbærmarmelade
100g flormelis
200g kogechokolade
ca 100-200g havregryn
ca 50 papirkageforme
guld-perledrys

 

Hak de tre købekager til fine krummer i en stor skål og bland dem godt sammen.

Overhæld dem med rom og bland godt.

Bland æblemos og marmelade i.

Bland flormelis i.

Smelt chokoladen og bland den i.

Lad blandingen stå køligt i en times tid.

Ibland havregryn til dejen får en passende konsistens, (NB: lidt blødere end ønsket slutresultat)

Rul dejen til kugler og læg dem i papirforme.

Drys med guldperledrys (ellers kan de jo ikke kaldes guld-romkugler)

De bliver bedst efter et par dage i køleskab (hvorefter konsistensen også vil være lidt mere stiv)