Siden vor cykelferie i Holland i 1997 har det flere gange været et ønske at komme der igen. Holland har verdens formodentlig bedste cykelinfratruktur, idet der er gjort virkelig meget ud af at adskille cyklister fra biltrafik. Det fintmaskede cykelstinet er også udstyret med sit helt eget system af skilte, så man skal som cyklist næsten aldrig følge bilskiltene. Dertil kommer, at cykelstierne i reglen er flot vedligeholdt og med god belægning.
Andre fordele ved at cykle Holland er dels, at afstandene er overkommelige, samt at det aldrig går op ad bakke. Sidstnævnte har dog den bagside, at man heller aldrig føler den tilfredsstillelse, det er, at nå toppen af en bakke og nyde den ny udsigt på den anden side. Et forbehold, ikke alle kunne se som noget problem.

Nogle af de bedste steder at cykle er på landets mange diger langs floder og kanaler. De er oftest anlagt med en smal vej på toppen, hvor der ganske vist godt må køre biler, men hvor bilerne i praksis meget sjældent kommer. Der kan man køre og nyde overblikket over floden eller kanalen til den ene side og marker til den anden. Visse steder går diget gennem områder med geder og får, og man må da jævnligt passere færiste. De, der var mest påpasselige med deres cykelhjul, valgte at trække over disse.

Campingpladser kommer man ikke til at savne. Efter lidt søgning på internettet droppede vi at planlægge efter campingpladser, eftersom der er så mange, at man alligevel møder dem hele tiden. Er der ikke en rigtig campingplads, møder man skilte med minicamping på en del gårde. Selv naturistpladser, som vi foretrækker, men ikke er forvænt med at støde på så tit, lå tæt nok til at vi kunne overnatte på 3 forskellige af dem indenfor den uge, vi var afsted.

I betragtning af, at Holland er så tæt befolket at vel ca ¼ af arealet er bymæssig bebyggelse, er det overraskende, så meget land man alligevel kører igennem. Det skyldes nok, at byerne er ret skarpt afgrænsede. De går præcis til bygrænsen og ikke længere; derefter er der marker. Ingen bred overgang med langsomt aftagende bebyggelse.

En anden interessant konstatering er, at selv byer, som på kortet ser små ud, oftest er større end man skulle tro, og meget ofte rummer et hyggeligt torv med fortorvscaféer m.m. Et sådant sted er altid godt at nyde en kold fadøl lidt ud på eftermiddagen, når man på en varm dag har cyklet i timevis; og skulle vejret være knapt så varmt er de næsten altid også leveringsdygtige i kaffe og æblekage.

En ting, vi blev overraskede over, er at man ikke kan regne med at ting holder åbent om mandagen. Mange butikker, museer m.v. har valgt kun at holde åbent i få timer om mandagen. Vi havde f.eks planlagt at se Dordrecht, en stor, gammel handelsby, som var et vigtigt center i såvel vikingetiden som hansatiden. Men da vi tilfældigvis kom der om mandagen blev det en lidt død oplevelse. Det er åbenbart prisen for at have liv i centrum i weekenden.

Noget der kendetegner Holland for slikmunde som os er det søde pålæg at mærket ”De Ruijter”, bedst sammenligneligt med krymmel til lagkager eller softice, men beregnet til at drysse på brød. Det fås i utallige slags smag og farver og vi skulle selvfølgelig prøve et bredt udvalg.

Vi kom til Holland ved at tage nattoget fra København til Arnhem, medbringende vore cykler, og uden omstigning undervejs. En cykelbillet koster 180 kr. tur-retur. Nemmere kan det næsten ikke blive. Toget fortsætter til Utrecht og Amsterdam, så man kan vælge afstigning efter hvilken del af landet, man ønsker at opleve. Vi behøvede ikke tilrettelægge cykelturen så vi nåede tilbage til Arnhem for hjemrejsen. Efter at have været ude ved kysten nøjedes vi med at køre til Breda, og så tage et lokaltog derfra til Arnhem. Der er et fintmasket net af timeforbindelser mellem de fleste større byer, og de tager næsten alle cykler med.