El Pirata |
Opdateret 1. oktober 2008 |
Det havde været planlagt i mange år, at familierne Olsen og Duekilde skulle på en rejse sammen til Costa del Sol, hvor Martins forældre har et sommerhus i den lille enklave El Pirata, ca 70km vest for Málaga. Men hver gang ideen kom på tegnebrættet blev planerne udsat af lykkelige omstændigheder fordi en ny Olsen var på vej.
Tredje gang lykkedes det, og sidst i april 2008 tog de to familier afsted med fly fra Kastrup til Málaga. Efter en meget langvarig og besværlig ekspedition i biludlejningen havde hver familie fået en bil at køre i, og begav sig afsted til El Pirata. Bilerne var lejet via http://www.doyouspain.com/, som er et samarbejde mellem flere udlejningsselskaber. Pris for en Ford Escort el.lign ca 1200kr/uge. Køen er kortere for de, der ikke har reserveret bil i forvejen, men de risikerer, der ikke er nogen bil at få (dog meget sjældent problem) og prisen vil typisk også være dyrere.
Tina & Christian var efter lufthavnsstress, flyvetur, biludlejning, utålmodige børn og trafikhelvede parat til at tage først mulige transport hjem til Ballerup, men vel ankommet fik El Piratas idyl og fredfyldthed sindene til at falde til ro.
Her kan børnene rende frit rundt på de smalle gange mellem husene og deres jævnlige fravær fra matriklen giver de voksne nogle pusterum i dagenes løb.
Ugen bød på flere ture ind i Estepona, både til havnemarked søndag og til bymarked onsdag. Havnemarkedet er det hyggeligste, men er man ude på at finde noget at købe er bymarkedet det mest velassorterede.
Vi fik også et par ture i baglandet, som straks gav Christian et helt anderledes positivt syn på området. Kontrasten er enorm, fra den stærkt kommercielle og overbefolkede kyststrækning langs motorvejen, til den vilde, fredelige, bjergrige natur blot få km fra kysten. Der er en del vandrestier, men de er ikke alle særlig godt skiltede, så det kan være en udfordring at finde dem. Der kan købes kort over dem, men detaljeringsgraden er lidt mangelfuld. Det lykkedes at finde en fin sti, som udgår fra Ístan nord for Marbella, og går op over en bjergkam og ender i Coin. Desværre tillod tiden ikke at gå hele turen.
Der er informationer om vandreture omkring Ístan på http://www.istan.es/pagina.asp?cod=77
Der omtales vandrestier i hele Andalucien på http://www.fedamon.com/senderos/prs/prs.htm, men de fleste er desværre blot listet op uden yderligere information.
Et par dage var familierne hver for sig. Mette & Martin havde i mange år ønsket at besøge Parque el Torcal, ca 120 km borte, og tog derfor afsted mandag morgen på en 2 dages udflugt. Parken er et område med flotte limstensformationer, som bestemt er køreturen værd, selv om den må indrømmes at være ret vel besøgt, ikke mindst af et utal af skoleklasser. Efter besøget i parken kørte vi til byen Antequera, hvor vi havde reserveret hotelværelse, og oplevede denne ret store og smukke, men lidet turistbesøgte by både dag og aften. Siestaen tages alvorligt her. Da vi ankom var alt dødt, men med et trylleslag blev hele byen levende på slaget 17!! Vejen tilbage til El Pirata gik via andre flotte naturområder og bød bl.a. på en opdæmmet sø, som tilsyneladende lå på en bjergtop(!!).
Den store fællesudflugt gik til Gibraltar. Vi fandt ret let nogle ledige parkeringspladser i La Linea (men det hjalp at vi var tidligt ude) og gik over grænsen, hvilket er klart det enkleste at gøre, idet folk, der forsøger at tage bilen med sig, udsættes for lange køer, grundige kontroller og formalia og desuden diverse svindelnumre fra selvbestaltede sælgere af ugyldige parkeringstilladelser etc. Hertil kommer at der på Gibraltar alligevel ikke er ret megen plads at køre bil på, endsige afstande der berettiger hertil.
Vi hyrede en taxi til en rundtur til drypstenshuler og nedlagte militæranlæg, og fik undervejs også set (og blev bekravlet af) en del af de berømte aber. Det koster noget med sådan en taxirundtur, men prisen inkluderer entre til grotter m.v., og man sparer billetter til svævebanen, så alt i alt er det ikke meget dyrere end at tage rundt på egen hånd – men en del hurtigere og nemmere.
Da hjemrejsens dag oprandt var både bilaflevering og indcheckning igen en kaotisk oplevelse, men vi kom dog nogenlunde planmæssigt afsted. Lufthavnens parkeringsanlæg er meget vidtforgrenede og det er ikke let at holde styr på 8 mennesker, der skal checke ind sammen.
