Det var over et år siden, Arvid til sin 7 års fødselsdag havde fået en "rigtig" cykel, der var mere og andet end bare et stykke legetøj. Men den overordnede planlægning levnede ikke plads til en cykelferie samme år, og ret beset var cyklen også lidt stor for ham at håndtere. Så i 2006 skulle det være: Som 8-årig havde han helt styr på den stadig lidt nye cykel. Vi valgte at tage en tur til Bornholm. Martin glædede sig til for første gang i mange år at skulle genopleve cykelferie uden et barn (eller to) på slæb i en anhænger.

Tirsdag aften den 11. juli tog vi og cyklerne S-toget til Køge og steg ombord på bornholmerbåden. Vel fremme i Rønne tidligt onsdag morgen var vi veludhvilede til første dagsmarch og glædede os til at komme igang. "Nu har vi cyklerne og kan alting". Det startede dog ikke helt godt. Efter blot ca 5km slingrede Arvid pludselig voldsomt og ukontrolleret, og før man kunne blinke lå han lige foran Martins forhjul. Hverken opbremsning eller undvigelse var mulig og Arvid blev uværgeligt kørt over, hvorefter Martin også havnede i asfalten med ligeså svære skrammer som Arvid. Intet var dog brækket eller forstuvet, og et par timers hvil ved Nykirke bragte alle til hægterne igen.

Vi fik spist frokost ved Åkirke, set den geografiske krydsning af 55'ende breddegrad og 15'ende længedegrad, og slået vort telt op på Møllers camping. Næsten hele vejen fra Rønne til Dueodde er der afmærkede cykelruter, der fører een ad passende små veje uden omveje af betydning. Der er kun ca 35km, men vi havde også valgt at starte blidt ud, så Arvid ikke skulle blive skræmt fra fremtidige cykelferier. Men selv det grimme uheld syntes han at komme sig over, så det lovede godt.

Torsdagen bragte os via Nexø og Paradisbakkerne til Svaneke, og dermed til nordkysten, hvor ungerne skulle prøves af i mere kuperet terræn. Sigrid havde flere cykelferier bag sig, men hvordan ville Arvid klare bakkerne? Fortrinligt, skulle det vise sig de følgende dage. På lange, men moderate stigninger klarede han sig næsten bedre end Sigrid, idet han havde en evne til sammenbidt at klistre sig til baghjulet af den forankørende forældr, mens Sigrid efter en vis tid fik problemer med stakåndethed. På korte, stejle stigninger vandt Sigrid til gengæld på større beslutsomhed, idet hun nægtede at give op uanset hvor stejlt det blev. Her opgav Arvid ævred og steg af når det blev for hårdt at træde. Det var også i dette terræn, det gik op for Arvid, hvorfor der var gearskifte på hans cykel. Det havde et helt års cyklen rundt på Amager aldrig givet ham noget behov for, og det viste sig, han først skulle lære, hvordan det virkede.

Vi kom dog uden problemer til anbefalelsesværdige steder som Randkløveskåret, Nylars, Gudhjem og Helligdomsklipperne, og nåede lørdag middag til naturlejrpladsen ved Vang. En lejrplads, der kan anbefales, selv om man ikke finder skygge at stille teltet i. Lejrpladsen har vandpost i nærheden, og våde viskestykker og servietter gjorde det muligt at holde maden lidt afkølet alligevel. Til gengæld var det her ligesom (tilsyneladende) alle andre steder på Bornholm umuligt at blive fri for myrer; vi har sjældent været så overrendt af myrer som på denne ferie. I gangafstand fra lejrpladsen ligger Jons Kapel mod syd og Slotslyngen mod nord. Begge dele blev udnyttet.

Søndag morgen kørte vi til Olskirke. Vi havde aldrig før været til gudstjeneste i en rundkirke, så det måtte prøves. Efter en længere vandring på Hammerknuden og en badetur i Sandvig var tiden inde til at finde rutebåden fra Allinge til Simrishamn. Vi skulle videre til Mettes forældres sommerhus i Skåne, hvor den næste uge skulle tilbringes. Det gav lige ekstra 20km cykeltur fra Simrishamn og nordpå at slutte cykelferien af på.

Alt i alt blev denne cykelferie, som var vores første med begge børn på egne cykler, en stor succes. Vi glæder os til fremtidige cykelture, og har allerede planer om f.eks snart at se de Hollandske cykelstier igen.