Den 26. september 2009 genså 44 studenter fra Lemvig Gymnasium, årgang 1984, hinanden for første gang i mange år. Mange havde ikke set hinanden siden studentereksamen, så det var lidt spændende, hvor mange man kunne genkende 25 år efter.

Det var med en vis spænding, man begav sig op ad Søndergade på vej mod det sted, som engang havde været så stor en del af ens liv, men som man på den anden side set ikke havde set indvendigt i de omkring 20 år, der var gået siden man holdt op med at komme til gensyn til julefesten. Hvem og hvor mange ville komme? Og ville man kunne genkende dem? Nogle forandrer sig meget på 20-25 år, mens andre bare ligner sig selv. Og når man nu er typen, der dårligt kan genkende sin nærmeste familie hvis blot de har skiftet frisure.

Så galt gik det heldigvis ikke. De fleste var til at genkende, og for det meste kom man også i tanker om deres navne - eller i hvert fald de navne, de havde da man sidst så dem. Lasse lignede også sig selv. Han havde ikke engang ændret hårfarve siden 80'erne.

Derudover var Zeuthen, Svend, Elisabeth, Jørgen N og JP Mabire også til stede.

  Og selve stedet lignede sig selv på en prik, bortset fra at vægkunsten var fornyet. Der var dog blevet skrevet "Lemvig Gymnasium" med store typer over indgangen, for at Dronningen ved sit besøg skulle være klar over, hvor hun var. Det behøvede vi i sin tid ikke så tydelig skiltning for at vide, men o.k., det var da pænt lavet, og facaden blev faktisk pænere af det. Indretningen, de blå skilte, de røde døre med sorte greb, de hvide PH-lamper, selv de røde møbler med mørkeblå fløjlsbetræk var de samme (eller udskiftet med nogle præcis magen til). Eneste noterede ændring i indgangsområdet var tilkomsten af en vandautomat. Men det virkede ikke gammelt og slidt af den grund. Dejligt at se, og en stor genkendelsens glæde!

Lasses rundvisning viste dog, at der rundt i hjørnerne var sket noget alligevel. Tilbygning af geografilokale bag kemiområdet, og gennemgribende ombygning af kælderen, hvor der tidligere var sproglab, var eksempler herpå. Som det kunne forventes rækker det i dag heller ikke til med datidens 3 stk Comal-80-computere til deling blandt samtlige elever. Og som alumne fra z-klassen var det en lidt svær nød at sluge, at vort klasseværelse var blevet muret til og nu indgår i biblioteket.

Efter en god og rigelig servering af kaffe og traditionel kringle havde vi egentlig ikke særlig travlt med at komme videre. Man havde ikke så meget imod lige at blive og genopleve atmosfæren lidt længere, selv om Lasse måtte undskylde, at han var nødt til at tage sig af andre gæster.

Da vi endelig lidt efter lidt begav os afsted i små grupper var der også stadig rigelig tid til jubilæumsfesten skulle begynde. 45 minutter er svære at få brugt til at gå det lille stykke ned til Hotel Lidenlund.

Så meget desto mere grund var der jo til lige at få et gensyn med Gammel Havn. Det medvirkede til at gøre en god helhed ud af dagen lige at nå at genopleve en halv time sammen med de gamle kammerater på det gamle stamsted. Så kom vi godt nok for sent til velkomstdrinken på hotellet, men det forlød, vi ikke havde mistet en stor oplevelse derved.

Hotel Lidenlund er et traditionelt sted, og buffeten var hverken Sushi eller Nouvelle Cuisine. Til gengæld var der rigeligt og det smagte godt. Der blev rig lejlighed til at snakke med mange forskellige, da arrangørerne med jævne mellemrum kommanderede os til at rotere rundt mellem bordene. Fin idé!

Lokalets højloftede akustik er nok også bedre egnet til kammerkoncert end til diskotek, for flere blev vist godt hæse i aftenens løb af at forsøge at tale sammen efter at musikken først var begyndt at spille. Men det var absolut et mindre problem, da musikvalget naturligvis også var det gode, gamle 80'er repertoire, som satte prikken over i'et til at genskabe stemningen fra hine tider. Der blev danset flittigt og alle så ud til at more sig, lige indtil natmaden kom på bordet ved 2-tiden. Hotdogs - for de (ganske mange), som måtte være til den slags på det tidspunkt.

En kæmpestor tak til Henrik, Karin, Janne og Margit for at have stået for dette fortræffelige arrangement!!!!

Martin Steen Nielsen Duekilde, z-klassen